Senfølger af stress – sådan tackler du dem
Senfølger af stress kan være en irriterende følgesvend i flere måneder og år frem. Dyk sammen med vores psykoterapeut Erik Hougaard ned i de følger af langvarig stress, du kan opleve.
Senfølger af stress kan være en irriterende følgesvend i flere måneder og år frem. Dyk sammen med vores psykoterapeut Erik Hougaard ned i de følger af langvarig stress, du kan opleve.
Det kan tage tid at komme sig ovenpå stress. Og følger af langvarig stress kan hænge ved selv længe efter, belastningen er forduftet, påpeger psykoterapeut fra vores stressteam Erik Hougaard. Kroppen husker ofte længe efter.
Senfølger af en længerevarende stressbelastning kan blandt andet være:
Koncentrationsbesvær
Træthed
Hukommelsesbesvær
Angstsymptomer
Symptomer på depression
Disse er nogle af de typiske senfølger. Men der kan også være flere følger, der hænger ved.
Jo længere en belastningsreaktion har stået på, desto flere ”komplikationer” vil der også kunne opstå i kølvandet. Sådan oplever mange det.
Det betyder dog ikke, at du skal være bange for at kæmpe med stress og senfølger resten af dit liv.
Men det kan tage længere tid at komme ovenpå, hvis dit nervesystem er slidt så meget, at det har givet alvorlige symptomer.
Disse 3 råd kan være hjælpsomme for alle, der har brug for effektiv stresshåndtering. Men står du efter stress stadig med symptomer og følgevirkninger, kan det være vigtigt at bevare værktøjerne i hverdagen. Samtidig er de med til at forebygge tilbagevendende stress.
Vær mild ved dig selv og forsøg at sætte barren i en passende højde. Sætter du den for højt, kan det være med til at holde stresssymptomer og senfølger ved lige. Forsøg i stedet at skabe en balance mellem det, du kan, og det du forventer af dig selv.
Arbejd med dine forventninger til dig selv og den kvalitet, du ønsker at levere. Tag også en snak med din arbejdsgiver om de forventninger, han eller hun har til dig. Det kan være, de skal justeres og tydeliggøres, når du vender tilbage på jobbet.
Det kan eksempelvis være, at det er nødvendigt for dig at arbejde på nedsat tid i en periode.
Yoga, mindfulness og åndedrætsøvelser er alle hjælpsomme redskaber til at genskabe kontakten til din krop. Ifølge psykoterapeut Erik Hougaard ryger den ofte under en stressbelastning. Derfor kan det være vigtigt at holde fokus på.
Med jævnlige afspænding- og åndedrætsøvelser kan du få ro på nervesystemet og føle dig mere afslappet til gavn for krop og tanker.
At skabe rutiner i hverdagen kan være med til at øge energi og trivsel. Både søvn og motion er vigtige at skabe gode rutiner omkring.
Vores psykoterapeut Erik Hougaard understreger, at motion er et af de vigtigste parametre til at komme sig ovenpå stress. Når du motionerer, stiger stresshormonet kortisol kortvarigt. Men efterfølgende falder det til et lavere niveau. Vær derfor gerne fysisk aktiv hver dag – selvom det er rolige gåture.
Det er også vigtigt at få skabt en god søvnstruktur. Søvn kan være afgørende for ikke at opretholde en stressbelastning og senfølger efter den. Undgå skærm kort inden sengetid, luft godt ud i soveværelset inden du skal sove og gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag.
Når stress har været på besøg længe og bliver sværere at komme af med igen, bliver mange også mere sårbare overfor ny stress. Stresstærsklen kan være lavere end før.
For mange er det derfor vigtigt at være opmærksom på tegn på tilbagefald af stress. Psykoterapeut Erik Hougaard understreger, at tidligere stressede bør være ekstra opmærksomme på at have en balance i hverdagen og ikke at få for travlt de næste 1-5 år efter en langvarig stressbelastningsreaktion.
På den måde kan du forhindre travlhed i at udvikle sig til stress.
Kig på dine erfaringer fra dit stressforløb. De kan være med til at trække håndbremsen i tide. Måske mærker du svimmelhed som et tegn på, at det er tid til at skrue ned? Eller måske genkender du søvnbesvær og hjertebanken som første tegn på stress?